Systemadministrator ved
Aalborg Universitet København
(stilling nr.
2021-5-23-1)
Stillingsbeskrivelse:
Erfaren netværks- og UNIX systemadministrator søges til opbygning og
drift af netværk og UNIX servere på nystartet afdeling af Aalborg
Universitet - Aalborg Universitet København - på Ingeniørhøjskolen i
København, beliggende i Ballerup, herunder ledelse af den øvrige
tekniske stab samt vejledning og ledelse af studentermedhjælpere.
Detaljeret
beskrivelse:
Du skal have erfaringer med installation, konfiguration og drift af:
- UNIX/POSIX-servere, f.eks. Solaris, FreeBSD eller Linux.
- DNS-servere.
- NIS-, LDAP- og RADIUS-servere og -klienter.
- fil-servere, herunder netværksbaserede UNIX backup-systemer.
- mail-servere, herunder anti-virus og anti-spam filtrering.
- www-servere (Apache), herunder CGI- og PHP-programmering, samt
skrivning af almindelige HTML www-sider.
- ftp-servere (f.eks. ProFTPD)
- proxy-servere (f.eks. Squid og jftpgw).
- SSH-servere og SSH-tunneling.
- database-servere (MySQL, PostgreSQL, SQLite, og også gerne Oracle).
- printer-servere og HP printere, herunder accounting og adgangskontrol.
- Samba-servere til integration af UNIX-servere og Windows-klienter.
Du skal desuden have erfaringer med:
- programudvikling i programmeringssprog som C/C++, Perl og Bash/sh
shell-scripts.
- konfigurering og administration af Cisco managed switche, og også
gerne Cisco routere og Cisco PIX firewalls.
- netværkssikkerhed og overvågning.
Du skal desuden:
- kunne kommunikere på dansk og engelsk i både skrift og tale,
da du skal arbejde i et internationalt miljø med både danske og
udenlandske forskere og studerende. Dele af ansættelsessamtalen vil
kunne foregå på engelsk.
- arbejde i Ballerup, af og til med rejser til Aalborg Universitet i
Aalborg.
- til stadighed være villig til at sætte dig ind i nye emner og
teknologier.
- samarbejde med andre teknikere og ansatte om løsning af opgaver,
herunder med Aalborg Universitets andre systemadministratorer om
fælles AAU opgaver.
Du må også gerne have erfaringer med:
- high-performance computing og clustering.
- programmering af multithread'ede applikationer.
- programmering af netværksapplikationer med både unicast og
multicast kommunikation.
- programmering af device-drivere og interaktion med eksterne hardware
enheder.